Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 865/2024 · Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

BEK 865/2024 Art. 61

Registrering af erhvervsdrivende fonde

In KraftAmtlicher Text

Anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges anmeldelsen. Ved indbetaling af grundkapital vedlægges dokumentation, jf. stk. 3.

Stk. 2. Overgang fra en erhvervsdrivende fond til en ikke-erhvervsdrivende fond eller overgang fra en ikke-erhvervsdrivende fond, kan ikke foretages i selvbetjeningsløsningen og skal derfor anmeldes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3.

Stk. 3. Ved kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter finder § 60, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter skal anmeldelsen vedlægges en eventuel ledelseserklæring, jf. § 34, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Stk. 5. Ved beslutning om kapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve skal vedtægterne indeholde oplysning om grundkapitalens størrelse efter kapitalnedsættelsen. Hvis kapitalnedsættelsen ikke gennemføres, skal dette registreres, jf. § 86, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, og vedtægterne, der følger med registreringen heraf, jf. stk. 1, skal indeholde oplysning om grundkapitalens størrelse.

Stk. 6. Ændres ejere, medlemmer af ledelsen eller revisor, finder § 17 tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Ændring af adresse for personer med et dansk CPR-nummer med folkeregisteradresse i Danmark skal ikke anmeldes.