BEK 865/2024 Art. 35
Registrering af kapitalselskaber samt virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet
Anmeldelse af beslutningen om at gennemføre en grænseoverskridende spaltning, hvor det modtagende kapitalselskab ikke skal høre under dansk ret, skal vedlægges følgende dokumenter: 1) Spaltningsplanen, jf. selskabslovens § 292. 2) Spaltningsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. selskabslovens § 293, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. selskabslovens § 296, hvis de er udarbejdet. 3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med selskabslovens § 299, stk. 1, nr. 2. 4) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). 5) Vurderingsberetningen om apportindskud, jf. § 295, hvis den foreligger. 6) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. selskabslovens § 297, hvis den foreligger og ikke allerede er indsendt efter selskabslovens § 299, stk. 2. 7) En angivelse fra selskabet om, at den i selskabslovens §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. selskabslovens § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant. 8) En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. selskabslovens § 299 a, hvor det er relevant. 9) En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. selskabslovens § 306, stk. 4, hvor det er relevant. 10) En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter selskabslovens § 298, er afgjort, hvor det er relevant.