BEK 861/2024 Art. 35
Prøver ved erhvervsdykkeruddannelser
I erhvervsdykkeruddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere kursistens færdigheder i dansk.
Stk. 2. I erhvervsdykkeruddannelser eller kursusmoduler, som er en del af erhvervsdykkeruddannelsen, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere kursistens færdigheder i et andet sprog.
Stk. 3. Kursusudbyderen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en kursist, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere kursistens færdigheder i dansk