Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 860/2024 · Bekendtgørelse om betingelser for erstatning for skader, der er omfattet af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet og om skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader

BEK 860/2024 Art. 18

Registreringsdatabase og sagsunderstøttelsessystem (Naturskadebasen)

In KraftAmtlicher Text

Terrorforsikringsrådets sekretariat skal føre en database (Naturskadebasen) til brug for registrering af oplysninger om personer og virksomheder i forbindelse med behandlingen af sager forårsaget af terrorhandlinger omfattet af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Stk. 2. Naturskadebasen skal bestå af en registreringsdatabase og et sagsunderstøttelsessystem.

Stk. 3. Terrorforsikringsrådets sekretariat skal sikre, at Naturskadebasen kan tilgås via Finanstilsynets hjemmeside.

Stk. 4. Forsikringsselskaberne skal i Naturskadebasen registrere de oplysninger om personer og virksomheder, som er fastlagt i denne bekendtgørelse, medmindre oplysningerne allerede er indføjet i Naturskadebasen af anmelder, jf. § 21, stk. 1. De sagsbehandlende forsikringsselskaber er ansvarlige for behandlingen af disse oplysninger.