BEK 850/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til skolemælk i skoleåret 2024-2025
BEK 850/2024 Art. 23
Ansøgning om tilskud m.v.
Ansøgning om tilskud skal indeholde et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema, jf. § 21, stk. 1.
Stk. 2. Ansøgningsskema skal indeholde følgende oplysninger: 1) Identifikation af ansøger, samt navn og adresse eller et unikt identifikationsnummer for undervisningsinstitutionen eller undervisningsmyndigheden, som disse mængder blev uddelt til. 2) Mængderne af uddelte produkter opdelt efter produktgruppe. 3) Antallet af deltagende børn, der er registreret i undervisningsinstitutionen i begyndelsen af skoleåret. 4) Det gennemsnitlige antal deltagende børn i uddelingsperioden. 5) Om tilskuddet, eller dele heraf, er omfattet af EU-regler og nationale regler om offentlige udbud. 6) Erklæring om at ansøger har overholdt sine forpligtelser, jf. § 16 og § 17.
Stk. 3. Ansøgningsskema skal også indeholde den deltagende uddannelsesinstitutionens navn, adresse, CVR-nummer og p-nummer, hvis ansøger er en af de i § 3, stk. 1, nr. 2-5, nævnte juridiske personer.