BEK 849/2024 Art. 17
Driftsprogrammet
Investeringer, der foretages med henblik på vandbesparelse, er tilskudsberettigede, hvis det sikres, 1) at investeringen medfører en potentiel vandbesparelse på mindst syv pct., 2) at investeringen medfører en faktisk reduktion på mindst fem pct., og 3) at der som led i investeringen forefindes eller installeres et vandmålersystem, der gør det muligt at måle vandforbruget på bedriftsniveau eller på niveauet for den relevante produktionsenhed.