Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 845/2024 · Bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2 m.v.

BEK 845/2024 Art. 5

Udstedelse af tilladelse

In KraftAmtlicher Text

En lagringstilladelse skal som minimum indeholde følgende: 1) Operatørens navn og adresse. 2) Lagringslokalitetens og lagringskompleksets nøjagtige beliggenhed og afgrænsning samt informationer vedrørende den hydrauliske enhed. 3) Krav til lagringsoperationen, der følger af dens karakteristika som beskrevet i bilag 2 den samlede mængde CO 2 , der må lagres geologisk, grænser for reservoirtrykket og de maksimale injektionsrater og –tryk. 4) Krav til CO 2 -strømmens sammensætning og til proceduren for modtagelse af CO 2 -strømmen i henhold til § 6, og om nødvendigt yderligere krav til injektion og lagring, navnlig med det formål at forebygge væsentlige uregelmæssigheder. 5) Det godkendte overvågningsprogram efter § 11, stk. 1, forpligtelsen til at sikre overholdelsen af programmet jf. undergrundslovens § 23 j, stk. 1, 3. pkt., og krav om ajourføring af programmet efter § 11, stk. 3, samt rapporteringskrav i medfør af § 12. 6) Krav om at underrette klima-, energi- og forsyningsministeren i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, den godkendte plan for udbedrende foranstaltninger og forpligtelsen til at gennemføre denne i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder jf. undergrundsloven § 23 j, stk. 1. 7) Betingelserne for lukning og den godkendte foreløbige efterbehandlingsplan, der er omhandlet i § 14. 8) Bestemmelser om ændringer, revurdering, ajourføring og tilbagetrækning af lagringstilladelsen, § 15. 9) Krav om oprettelse og opretholdelse af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, jf. § 16. 10) Fastlæggelse af jurisdiktion ved grænseoverskridende tvister jf. § 23.