BEK 843/2024 · Bekendtgørelse om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand
BEK 843/2024 Art. 12
Naturligt mineralvand
Mærkning af naturligt mineralvand skal indeholde følgende angivelser 1) den analytiske sammensætning, herunder opregning af de karakteristiske bestanddele, og 2) stedet hvor kilden udnyttes, og kildens navn.
Stk. 2. Naturligt mineralvand med en fluorkoncentration på over 1,5 mg/l skal endvidere mærkes med følgende angivelse: »Indeholder over 1,5 mg/l fluor – bør ikke regelmæssigt indtages af spædbørn og børn under 7 år«. Angivelsen skal stå med klart synlige typer i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen. Det faktiske fluorindhold anføres i forbindelse med den fysisk-kemiske sammensætning af de karakteristiske bestanddele.
Stk. 3. Naturligt mineralvand, der er behandlet med ozonberiget luft, skal yderligere i nærheden af angivelsen af den analytiske sammensætning af de karakteristiske bestanddele indeholde følgende angivelse: »Vand behandlet med en godkendt oxideringsmetode (ozonberiget luft)«.