Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 831/2024 · Bekendtgørelse om gebyr for myndighedsbehandling af visse sager efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

BEK 831/2024 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Miljøstyrelsen opkræver gebyr for behandling af ansøgninger om en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, og for tilsyn efter miljøvurderingslovens kapitel 17. Miljøstyrelsen eller kommunalbestyrelsen opkræver tilsvarende gebyrer for behandling af ansøgninger om en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, og for tilsyn efter miljøvurderingslovens kapitel 17 vedrørende konkrete projekter om rørført transport af CO 2 , jf. lov om rørført transport af CO 2 .

Stk. 2. Miljøstyrelsen opkræver alene gebyr for sager, hvor staten, jf. bekendtgørelse om vurdering af planer og programmer og konkrete projekter § 2, stk. 1, nr. 3, eller Energinet er ansøger samt tilsyn i forbindelse med disse sager. Miljøstyrelsen eller kommunalbestyrelsen opkræver dog også gebyr for sager, hvor private virksomheder ansøger om at anlægge CO 2 -rørledningsanlæg samt tilsyn i forbindelse med disse sager, jf. lov om rørført transport af CO 2 .

Stk. 3. Der skal betales gebyr for myndighedsbehandling efter stk. 1, som foretages efter miljøvurderingsloven, uanset om tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25, erstattes helt eller delvist af en tilladelse eller godkendelse efter anden lovgivning, jf. miljøvurderingslovens § 15, stk. 4.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, hvis myndighedskompetencen følger af anden lov, jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 7.