Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 828/2024 · Bekendtgørelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner

BEK 828/2024 Art. 3

Støttebetingelser

In KraftAmtlicher Text

Tilskud efter § 1 kan alene ydes til publicistiske magasiner, der ikke samtidig modtager tilskud i form af 1) redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4 i lov om mediestøtte, 2) redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, 3) etableringsstøtte, jf. § 7 i lov om mediestøtte, eller 4) tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til: 1) Publicistiske magasiner, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede selskaber eller lignende. 2) Publicistiske magasiner, hvis hovedformål er kommerciel reklame. 3) Publicistiske magasiner, der alene er rettet mod eller alene kan tilgås af bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v. 4) Publicistiske magasiner, hvor der er en direkte tilknytning mellem det redaktionelle stof og annoncerne. 5) Publicistiske magasiner med anden interessefremmende karakter, herunder turisme- og erhvervsblade m.v., eller publikationer fra foreninger og organisationer. 6) Blogs eller debatfora, der ikke er tilknyttet et publicistisk magasin. 7) Publicistiske magasiner, hvis indhold efter en konkret vurdering fra Medienævnet anses for i overvejende grad at være automatisk genereret uden egentlig selvstændig redaktionel behandling.