BEK 828/2024 · Bekendtgørelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner
BEK 828/2024 Art. 17
Udbetaling m.v.
Medienævnet kræver udbetalt tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om tilskud i tilfælde af, at 1) tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, samt i tilfælde hvor tilskudsmodtager ikke opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter, eller 2) det publicistiske magasin eller udgiver ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav, herunder hvis det pågældende publicistiske magasin ved en efterfølgende klagesag hos Pressenævnet vurderes ikke at være omfattet af Pressenævnets kompetence i støtteperioden, jf. § 4, stk. 1, nr. 9.
Stk. 2. Medienævnet kan ud fra en samlet vurdering kræve en forholdsmæssig tilbagebetaling af det tildelte tilskud, såfremt det publicistiske magasin sammenlægges eller nedlukkes i løbet af tilskudsåret.
Stk. 3. Medienævnet kan i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1 fastsætte skærpede vilkår for tilskud til et publicistisk magasin, herunder om aflevering af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser.
Stk. 4. Medienævnet vil bringe udbetaling af støtte til et publicistisk magasin til ophør, hvis det ud fra en samlet vurdering må anses for åbenbart, at grundlaget for støtte er bortfaldet.