BEK 825/2024 · Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler m.v.
BEK 825/2024 Art. 12
Anvendelse af visse magtmidler
Strømpistolen skal anvendes, således at følgeskader søges begrænset til et minimum, og på en sådan måde, at skuddene i den foreliggende situation ikke udgør en nærliggende risiko for andre.
Stk. 2. Strømpistolen skal så vidt muligt rettes mod personens mave og ben.
Stk. 3. Politiet skal i videst muligt omfang undgå at anvende strømpistolen mod personens ansigt, nakke, bryst og skridt.
Stk. 4. Strømpistolens elektroder skal fjernes snarest muligt efter anvendelse.