Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 816/2024 · Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold

BEK 816/2024 Art. 7

Apoteksenheder

In KraftAmtlicher Text

Et apoteksudsalg er en enhed knyttet til et apotek og drevet for apotekerens regning i selvstændige eller afgrænsede lokaler med et af apotekeren ansat fagligt uddannet personale, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Apoteksudsalg kan udlevere lægemidler efter recept, der forud er ekspederet på apotek eller apoteksfilial (som apoteksudsalget er knyttet til). Apoteksudsalget kan dog taksere, herunder reservere, lægemidler efter recept.

Stk. 3. Apoteksudsalg kan forhandle ikke-receptpligtige lægemidler samt andre varer, som apoteker i øvrigt må forhandle.

Stk. 4. Apoteksudsalg må ikke foretage lægemiddelfremstilling eller fremstilling af cannabisslutprodukter.

Stk. 5. Apoteksudsalg må ikke foretage opsplitning af lægemidler til veterinær brug efter apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 6.

Stk. 6. Apoteksudsalg må ikke tilbyde genordination af visse lægemidler efter apotekerlovens § 11 a, stk. 1.

Stk. 7. Apoteksudsalg må ikke tilbyde ordination af tilskud til dosisdispensering efter apotekerlovens § 11 b, stk. 1.