Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 816/2024 · Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold

BEK 816/2024 Art. 31

Sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer

In KraftAmtlicher Text

Et sygehusapotek er et apotek ejet og drevet af et regionsråd. Til sygehusapoteker kan der være knyttet sygehusapoteksfilialer.

Stk. 2. Sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer skal drives fra lokaler, der er indrettet og udstyret således, at de er velegnede til formålet. Lokalerne skal være sikret mod indbrud.

Stk. 3. Sygehusapoteker kan levere og fremstille lægemidler m.v. i henhold til apotekerlovens kapitel 11.

Stk. 4. Sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer skal benytte sig af det i kapitel 3 nævnte personale til at kontrollere og ekspedere bestillinger på lægemidler samt til at informere m.v. om lægemidler.

Stk. 5. Lederen af sygehusapoteket (sygehusapotekeren) skal sikre, at personalet på sygehusapoteker i kraft af grundlæggende uddannelse og fortsat træning kan varetage de i stk. 4 nævnte opgaver forsvarligt.