BEK 813/2024 Art. 5
Medietjenesteudbydere skal senest 3 måneder efter udløbet af kalenderåret indberette en opgørelse over udbyderens investeringer i nyt dansk indhold for det seneste kalenderår, jf. dog § 6.
Stk. 2. Opgørelsen over investeringerne i nyt dansk indhold skal indberettes som ét samlet beløb for det seneste kalenderår.
Stk. 3. Udgør medietjenesteudbyderens indberettede investeringsopgørelse under 5 pct. af den indberettede bidragspligtige omsætning, beregner Slots- og Kulturstyrelsen medietjenesteudbyderens årlige bidrag på 3 pct. i tillæg til bidraget efter § 4, stk. 3, på baggrund af den indberettede opgørelse over bidragspligtig omsætning og investering i nyt dansk indhold og opkræver dette hos medietjenesteudbyderen.