Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 797/2024 · Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse og transport af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde

BEK 797/2024 Art. 8

In KraftAmtlicher Text

Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den øvrige lovgivning, idømmes med bøde den, der 1) anvender eller transporterer tung olie i strid med reglerne i § 3, 2) tilsidesætter vilkår i en dispensation givet efter § 5, stk. 2, eller 3) afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om dispensation efter § 5, stk. 1.

Stk. 2. Efter § 46, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland kan overtrædelse af reglerne nævnt i stk. 1 medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Efter § 46, stk. 3, i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland finder stk. 2 ikke anvendelse for overtrædelser begået fra udenlandske skibe.

Stk. 4. For overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse begået af et selskab m.v. (juridisk person) kan bødeansvar efter kapitel 5 i kriminallov for Grønland pålægges selskabet, jf. lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 48.