Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 788/2024 · Bekendtgørelse for Færøerne om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

BEK 788/2024 Art. 8

Prøveløsladelse

In KraftAmtlicher Text

Inden der træffes afgørelse om tilladelse til løsladelse på prøve, indhentes en udtalelse fra anklagemyndigheden, hvis 1) sagen har været forelagt Retslægerådet efter § 7, 2) det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, har oplysninger, som giver grund til at antage, at anklagemyndigheden kan fremkomme med særlige oplysninger, som er af betydning for afgørelsen, eller 3) der er tale om løsladelse på prøve i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 79 d af indsatte, der er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller seksualforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter. Dette gælder dog ikke indsatte, der er idømt under 8 måneders fængsel, og som har været på fri fod mellem domfældelsen og iværksættelsen af straffuldbyrdelsen.

Stk. 2. Hvis det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, finder, at der er grundlag for løsladelse på prøve, anmoder kriminalforsorgsområdet politidirektøren i den politikreds, der har behandlet straffesagen, om at afgive en udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, dømt for politisk motiveret kriminalitet eller indberettet af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme.