Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 788/2024 · Bekendtgørelse for Færøerne om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

BEK 788/2024 Art. 4

Prøveløsladelse

In KraftAmtlicher Text

Når prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, er nægtet, påhviler det det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, at tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, når en indsat, 1) som udstår fængselsstraf i under 8 år, efter nægtelsen har udstået yderligere 3 måneder af straffen, eller 2) som udstår fængselsstraf i 8 år eller længere tidsbestemt fængselsstraf, efter nægtelsen har udstået yderligere 6 måneder af straffen.

Stk. 2. Når prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 e, stk. 1, er nægtet, påhviler det det kriminalforsorgsområde, hvorunder den pågældende er indsat, at tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, således at der kan tages stilling til spørgsmålet om prøveløsladelse senest 1 år efter nægtelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 2.

Stk. 3. Når en prøveløsladt er genindsat til udståelse af reststraffen, finder stk. 1 og 2 og § 3 tilsvarende anvendelse.