BEK 788/2024 Art. 15
Prøveløsladelse
Indsatte, der selv rejser spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 2, skal vejledes om de gældende regler og praksis. Den pågældende skal orienteres om, at en eventuel ansøgning skal indgives til det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat.
Stk. 2. Hvis det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, efter at have modtaget en ansøgning herom finder, at der er grundlag for løsladelse på prøve, indhentes med den indsattes samtykke eventuelt en udtalelse som nævnt i § 6 og § 9, inden sagen afgøres.