Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 787/2024 · Bekendtgørelse for Færøerne om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Færøerne Arrest (udgangsbekendtgørelsen)

BEK 787/2024 Art. 36

Udgang med henblik på besøg hos bestemte personer m.v.

In KraftAmtlicher Text

Indsatte, som udstår fængselsstraf på mindre end 5 år kan få første udgang, når en fjerdedel af straffetiden er udstået.

Stk. 2. Indsatte, som udstår fængselsstraf på 5 år og indtil 8 år, kan få første udgang, når en fjerdedel af straffetiden er udstået. Uledsaget udgang kan dog ikke gives, før en tredjedel af straffen er udstået. Hvis der er særlige grunde dertil, kan kriminalforsorgsområdet give tilladelse til uledsaget udgang, før en tredjedel af straffen er udstået, dog ikke før en fjerdedel af straffen er udstået.

Stk. 3. Indsatte, som udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover, kan få første udgang, når en tredjedel af straffetiden er udstået. Uledsaget udgang kan dog ikke gives, før halvdelen af straffetiden er udstået. Hvis der er særlige grunde dertil, kan kriminalforsorgsområdet give tilladelse til uledsaget udgang, før halvdelen af straffetiden er udstået, dog ikke før en tredjedel af straffetiden er udstået. Hvis sådanne særlige grunde foreligger, kan kriminalforsorgsområdet endvidere undtagelsesvis give tilladelse til ledsaget udgang, før en tredjedel af straffetiden er udstået, dog ikke før en fjerdedel af straffetiden er udstået.

Stk. 4. Uanset straffens længde er det endvidere en betingelse, for at udgang kan gives, at der er forløbet 10 uger fra indsættelsen, og at den pågældende har opholdt sig 7 uger i Færøerne Arrest. Indsatte, der er overført fra åben institution i Danmark, skal dog have opholdt sig 10 uger i arresthuset, før udgang kan gives.

Stk. 5. Kriminalforsorgsområdet kan fravige tidsfristerne i stk. 4, hvis 1) den pågældende er genindsat til udståelse af reststraf, 2) den pågældende efter straffuldbyrdelseslovens § 25 er overført fra institution i Danmark, hvor der har været givet tilladelse til regelmæssig udgang, eller hvor spørgsmålet herom har været forelagt efter reglerne i §§ 15-17, og afgørelsen foreligger før udløbet af de frister, der er nævnt i stk. 4, eller 3) den pågældende er overført fra åben institution i Danmark og forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

Stk. 6. Er den pågældende overført fra lukket institution i Danmark, vil kravet om 7 ugers ophold i Færøerne Arrest kunne fraviges, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

Stk. 7. Indsatte, der er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men er anbragt i Færøerne Arrest efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 1, § 22, 1. pkt., 2. og 3. led, eller § 23, kan få første udgang efter 30 dages ophold i arresthuset. Der kan gives udgang, før den indsatte har opholdt sig 30 dage i arresthuset, hvis den pågældende er genindsat til udståelse af reststraf. Indsatte, som udstår fængsel i 2 år og 6 måneder eller derover, og som ikke har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i arresthuset, kan dog ikke få udgang, før en sjettedel af straffetiden er udstået. I alle andre spørgsmål behandles disse indsatte efter reglerne om udgang fra lukkede institutioner.