Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 787/2024 · Bekendtgørelse for Færøerne om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Færøerne Arrest (udgangsbekendtgørelsen)

BEK 787/2024 Art. 105

Administrativ klageadgang

In KraftAmtlicher Text

Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet om afslag på udgang efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, og 3, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen: 1) Afslag på udgang efter § 31, stk. 1. 2) Afslag på udgang efter § 35, stk. 1 og 2, hvis de tidsmæssige betingelser for udgang efter kapitel 9 er opfyldt. 3) Afslag på udgang efter § 39, stk. 1 og 2, hvis de tidsmæssige betingelser for udgang efter kapitel 9 er opfyldt. 4) Afslag på frigang til de i § 42, stk. 2 og 3, nævnte formål, hvis betingelserne i § 42, stk. 1, 1. og 2. pkt., er opfyldt, og frigangen ligger inden for de tidsmæssige grænser, der fremgår af § 43, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3, nr. 1. 5) Afslag på udstationering efter § 75, stk. 2, hvis betingelserne i § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., er opfyldt, og udstationeringen ligger inden for de tidsmæssige grænser, der fremgår af § 76, stk. 1, stk. 2, nr. 1-2, og stk. 3.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdets afgørelse om afslag på udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a, kan ligeledes påklages til direktoratet, hvis de tidsmæssige betingelser i § 48, stk. 1, nr. 1 og 5, er opfyldt, og afgørelsen indebærer afslag på både udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol og til udslusningsfængsel, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Adgangen til at klage over afslag på frigang og udstationering, som nævnt i stk. 1, nr. 4-5, omfatter ikke afslag på frigang og udstationering, som skal ske op til en udstationering til egen bopæl med fodlænke, jf. kapitel 13.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor der i medfør af stk. 1 kan klages til Direktoratet for Kriminalforsorgen over et afslag på udgang, vil der ligeledes være adgang til at klage over tilbagekaldelse eller bortfald af en tidligere givet tilladelse til udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, og § 49.