Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 778/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til og optag på maritime uddannelser på ikke videregående niveau samt momskompensation til og revision ved maritime uddannelsesinstitutioner

BEK 778/2024 Art. 6

Tilskud til maritime uddannelser på ikke videregående niveau

In KraftAmtlicher Text

Udenlandske studerende på maritime uddannelser på ikke videregående niveau kan kun indgå i beregningen af aktivitetsbestemte tilskud efter § 5 og dermed indgå i beregningen efter § 9, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, eller er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3, 3) er udvekslet med studerende fra den danske maritime institution efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet, 4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, 5) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., 6) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller 7) har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5 og 6, og de, inden de fik meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-6.

Stk. 2. For udenlandske studerende, der ikke er omfattet af stk. 1, skal institutionen opkræve fuld deltagerbetaling efter § 10.

Stk. 3. En udenlandsk studerende er omfattet af stk. 1, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen.