Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 778/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til og optag på maritime uddannelser på ikke videregående niveau samt momskompensation til og revision ved maritime uddannelsesinstitutioner

BEK 778/2024 Art. 14

Momskompensation til maritime uddannelsesinstitutioner

In KraftAmtlicher Text

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen yder kompensation for institutionernes udgifter til betaling af afgifter efter momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter lov om maritime uddannelser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der ydes ikke kompensation for institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, jf. stk. 1, som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med institutionernes lokaleforsyning, dvs. udgifter, der vedrører opretholdelse, fornyelse og dimensionering af lokalekapacitet. Der kan dog ydes kompensation for institutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med institutionernes lokaleforsyning, i det omfang udgifterne dækkes af eksterne tilskud og donationer.