BEK 778/2024 Art. 10
Tilskud til maritime uddannelser på ikke videregående niveau
Indberetning af studieaktivitet, jf. § 9, og de fastsatte takster på finansloven danner grundlag for udbetaling af a conto tilskud og regulering af a conto tilskud.
Stk. 2. Grundtilskud betales i månedlige rater forud.
Stk. 3. Aktivitetsbestemte tilskud udbetales a conto månedsvist forud på baggrund af institutionernes indberetninger. Styrelsen kan nedsætte a conto-udbetalingen, hvis de indberettede aktivitetsforventninger vurderes ikke at være realistiske.
Stk. 4. Det endelige tilskud fastsættes ud fra opgørelsen af studenterårsværk i årsrapporten.