BEK 774/2024 Art. 4
Når det med henblik på de i stk. 4 nævnte regler vurderes, om der ikke findes noget tilfredsstillende alternativ til et projekt vedrørende et anlæg eller en installation til produktion af energi fra vedvarende energikilder og projektets tilslutning til nettet, skal denne betingelse anses for opfyldt, hvis der ikke findes en tilfredsstillende alternativ løsning, der kan opfylde det samme mål som det pågældende projekt, navnlig hvad angår udvikling af samme kapacitet inden for vedvarende energi ved hjælp af samme teknologi til vedvarende energi, inden for samme eller lignende tidshorisont, og uden at det medfører væsentligt højere omkostninger.
Stk. 2. Når det med henblik på de i stk. 4, nævnte regler vurderes, om der ikke findes noget tilfredsstillende alternativ til et netinfrastrukturprojekt, som er nødvendigt for at integrere vedvarende energikilder i elektricitetssystemet, skal denne betingelse anses for opfyldt, hvis der ikke findes nogen tilfredsstillende alternativ løsning, der kan opfylde det samme mål som det pågældende projekt inden for samme eller lignende tidshorisont, og uden at det medfører væsentligt højere omkostninger.
Stk. 3. Når der gennemføres kompensationsforanstaltninger for et projekt vedrørende et anlæg eller en installation til produktion af energi fra vedvarende energikilder og den tilhørende netinfrastruktur, der er nødvendig for at integrere vedvarende energikilder i elektricitetssystemet, jf. de i stk. 5, nævnte regler, skal den kompetente myndighed tillade, at sådanne kompensationsforanstaltninger gennemføres sideløbende med gennemførelsen af projektet, medmindre der er klare beviser for, at et specifikt projekt uopretteligt vil påvirke de økologiske processer, der er afgørende for at opretholde lokalitetens struktur og funktioner, og vil bringe den globale sammenhæng i Natura 2000-nettet i fare, inden kompensationsforanstaltningerne er indført. Den kompetente myndighed kan tillade, at disse kompensationsforanstaltninger tilpasses over tid, afhængigt af om de betydelige negative virkninger forventes at opstå på kort, mellemlang eller lang sigt.
Stk. 4. De regler, der i forhold til vurderingen om tilfredsstillende alternativer efter stk. 1 og 2, er relevante, jf. artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv (EØF) 92/43 (habitatdirektivet), artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2000/60 (vandrammedirektivet) og artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/147 (fuglebeskyttelsesdirektivet), jf. nødforordningens artikel 3a, stk. 1 og 2, er: 1) § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 2) § 6, stk. 1 og 2, og § 8 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 3) § 65, stk. 3, 1. pkt., i lov om naturbeskyttelse. 4) § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. 5) § 46, stk. 2, i lov om jagt og vildtforvaltning. 6) § 9, stk. 1, i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. 7) § 4, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. 8) § 7, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. 9) § 3 og § 6 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.
Stk. 5. De regler, der i forhold til vurderingen efter stk. 3 om kompensationsforanstaltninger, er relevante, jf. artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv (EØF) 92/43 (habitatdirektivet), jf. nødforordningens artikel 3a, stk. 3, er: 1) § 9, stk. 3, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 2) § 6, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. 3) § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 4) § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.