BEK 756/2024 · Bekendtgørelse om kommunal støtte til etablering af net til højhastighedsbredbånd
BEK 756/2024 Art. 5
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs godkendelse af kommuners støtte
Kommunen skal ansøge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om forhåndsgodkendelse, inden kommunen igangsætter et udbud, jf. § 9, med henblik på at støtte etablering af net til højhastighedsbredbånd. Formålet med forhåndsgodkendelsen er at sikre, at der maksimalt forhåndsgodkendes i alt 10 ansøgninger.
Stk. 2. Kommunen skal sammen med sin ansøgning om forhåndsgodkendelse efter stk. 1 fremsende dokumentation for, at kommunen planlægger at igangsætte et udbud med henblik på etablering af net til højhastighedsbredbånd.
Stk. 3. Kommunen skal ansøge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om endelig godkendelse af ethvert udbud, som kommunen planlægger at igangsætte. Kommunen kan først igangsætte et udbud, når den har gennemført de procestrin, der er beskrevet i § 16, stk. 1-3, og når styrelsens endelige godkendelse foreligger, jf. § 16, stk. 4. Den endelige godkendelse bortfalder efter 1 år.
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter processen for indsendelse af ansøgninger og krav til den dokumentation, kommunen skal fremsende i henhold til stk. 2 og 3.