Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 756/2024 · Bekendtgørelse om kommunal støtte til etablering af net til højhastighedsbredbånd

BEK 756/2024 Art. 25

Passiv fysisk infrastruktur

In KraftAmtlicher Text

Den passive fysiske infrastruktur skal dimensioneres, så der ud over det støttede net er tilstrækkelig kapacitet til, at nettet kan give adgang til minimum tre adgangssøgende udbydere og at minimum 50 pct. af kapaciteten stilles til rådighed for disse.

Stk. 2. Adgang til passiv fysisk infrastruktur etableret efter stk. 1 skal gives i overensstemmelse med reglerne om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i kap. 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., og reglerne om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål i kap. 2 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. Adgangen skal gives i hele det pågældende netelements levetid.

Stk. 3. Uanset stk. 2 finder § 9 f, stk. 3, nr. 6, i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. ikke anvendelse på passiv fysisk infrastruktur, der etableres i henhold til stk. 1.