Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 756/2024 · Bekendtgørelse om kommunal støtte til etablering af net til højhastighedsbredbånd

BEK 756/2024 Art. 20

Udbud

In KraftAmtlicher Text

Kommunens støtte kan alene udgøre en refusion af dokumenterede støtteberettigede omkostninger, jf. § 19. Udbetalingen er betinget af, at støttemodtager overholder vilkårene i denne bekendtgørelse, herunder de vilkår der fremgår af kommunens udbudsmateriale, og den kontrakt, som indgås med kommunen.

Stk. 2. Udbetaling er endvidere betinget af, at der kun er anvendt momsregistrerede virksomheder til udførelse eller levering af støtteberettigede arbejdsopgaver, for hvilke der kræves betaling. Kommunen kan fravige dette, når de støtteberettigede aktiviteter er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).

Stk. 3. Ansøgningen om udbetaling skal være fyldestgørende og indeholde den information og dokumentation, der er nødvendig for kommunens sagsbehandling. Støttemodtager skal efter anmodning fra kommunen aflevere yderligere oplysninger, der er nødvendige, for at kommunen kan vurdere ansøgningen.