BEK 727/2024 Art. 3
Brugsanvisninger, sikkerhedsoplysninger og oplysninger fastsat i maskinforordningens bilag III, jf. maskinforordningens artikel 10, stk. 7, og artikel 15, stk. 2, litra c, skal være på dansk, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Vedligeholdelsesvejledninger, der er beregnet til brug for specialiseret personale, som arbejder direkte for fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, kan affattes på ét af Unionens officielle sprog, der forstås af dette personale, jf. maskinforordningens bilag III, del B, pkt. 1.7.4.