BEK 726/2024 Art. 3
Anvendelsesområde
Personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer kan i Danmark udøve erhverv som fagligt ansvarlig i 1) en vvs-installatørvirksomhed, 2) en kloakmestervirksomhed, 3) en virksomhed med delautorisation til at udføre vand- og afløbsinstallationer i både boliger og industri, vand- og sanitetsmester, 4) en boliginstallatørvirksomhed på vand- og afløbsområdet, 5) en virksomhed med delautorisation til at udføre flaskegasinstallationer i mobile enheder, 6) en virksomhed med virksomhedsgodkendelse på gasområdet, og 7) en virksomhed, der udfører nedrivning af asbestholdigt materiale.
Stk. 2. Udøvelse af erhvervet som fagligt ansvarlig i en af de i stk. 1 nævnte virksomheder er betinget af virksomhedsautorisation eller virksomhedsgodkendelse på gasområdet, jf. § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, i lovbekendtgørelse om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet eller § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet.