BEK 725/2024 Art. 11
Godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet
En virksomhed, der er etableret i et andet EU- eller EØS-land, der søger autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet eller asbestområdet eller virksomhedsgodkendelse på gasområdet med henblik på at etablere sig i Danmark, skal sende virksomhedens kvalitetsledelsessystem og oplysning om status for systemets implementering til Sikkerhedsstyrelsen sammen med ansøgningen om autorisation. Kvalitetsledelsessystemet skal vedrøre arbejder, der er omfattet af §§ 2, 4, 5, 7 eller 11 i lovbekendtgørelse om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet eller omfattet af § 49 e, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, og skal kunne godkendes efter reglerne i denne bekendtgørelse. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, om systemet kan forhåndsgodkendes, jf. § 6.
Stk. 2. Kvalitetsledelsessystemet, jf. stk. 1, skal godkendes endeligt af en kontrolinstans, jf. § 7, og skal løbende efterprøves af en kontrolinstans, jf. § 9.
Stk. 3. Kvalitetsledelsessystemet, jf. stk. 1 og 2, og oplysning om systemets implementering, jf. stk. 1, skal indsendes på et for kontrolinstansen og Sikkerhedsstyrelsen let forståeligt sprog.