Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 718/2024 · Bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden

BEK 718/2024 Art. 8

Anmeldelse af krav under værditabs- og salgsoptionsordningen

In KraftAmtlicher Text

Ejere, der vurderer, at opstillingen af et vedvarende energianlæg påfører deres beboelsesejendom et værditab, som opstiller skal betale for, jf. lov om fremme af vedvarende energi § 6, stk. 1, skal anmelde kravet på betaling af værditab skriftligt inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. lov om fremme af vedvarende energi § 9, stk. 7, til sekretariatet for taksationsmyndigheden.

Stk. 2. Anmeldelsen skal ske ved, at ejeren 1) anvender anmeldelsesblanketten på www.taksationsmyndigheden.dk eller 2) anvender den digitale selvbetjening på www.taksationsmyndigheden.dk.

Stk. 3. Ved anmeldelsen, jf. stk. 1, skal ejeren oplyse følgende: 1) Navn på det projekt, anmeldelsen vedrører. 2) Navn på ejer(e) af beboelsesejendommen på anmeldelsestidspunktet. 3) Adressen på BBR for den anmeldte beboelsesejendom. 4) Oplysning om ejeren samtidig ønsker at anmelde krav om salgsoption, jf. dog stk. 4. 5) Dato for eventuelt indbetalt gebyr. 6) Navn på den ejer eller kontaktperson, der skal modtage Digital Post vedrørende anmeldelsen og have tilbagebetalt et eventuelt indbetalt gebyr, jf. § 9, stk. 4. Modtagere, der er fritaget for Digital Post, kan dog modtage brevpost.

Stk. 4. En ejer kan anmelde krav om salgsoption, hvis ejerens beboelsesejendom er helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 1) seks gange vindmøllehøjde, jf. stk. 5, fra en vindmølle omfattet af § 6, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, eller 2) 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, jf. stk. 5, omfattet af § 6, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5. Ved vindmøllens højde forstås vindmøllens totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden til beboelsesejendommen fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg.

Stk. 6. Der kan ikke anmeldes krav efter stk. 1 for ubebyggede grunde, medmindre der på anmeldelses-tidspunktet er blevet givet en byggetilladelse fra kommunen. Byggetilladelsen skal sendes til sekretariatet for taksationsmyndigheden ved anmeldelsen.