BEK 718/2024 · Bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden
BEK 718/2024 Art. 5
Den skriftlige meddelelse om offentligt møde og orienteringsmateriale
Orienteringsmaterialet skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Projektnavn. 2) Kommune(r), hvor projektet placeres. 3) Beskrivelse af projektet, herunder antal anlæg, totalhøjde, effekt og eventuelt fabrikat. 4) Kort over projektets placering ifølge hovedforslag. 5) Beskrivelse af eventuelt alternativt projekt, hvis et alternativt projekt foreligger, herunder antal anlæg, totalhøjde, effekt og eventuelt fabrikat. 6) Kort over eventuelt alternativ projekts placering, hvis et alternativt projekt foreligger. 7) Anlægskoordinater i format UTM/ETRS89. 8) Høringsperiode for eventuelt kommuneplantillæg med dertilhørende VVM og lokalplan. 9) Link til planforslag, hvis et planforslag foreligger. 10) Link til VVM-redegørelse, hvis en VVM-redegørelse foreligger. 11) Eventuelt yderligere materiale, som opstiller er blevet pålagt at udarbejde af Energistyrelsen i medfør af § 9, stk. 6, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi. 12) Dato for fristen for anmeldelse af krav om betaling af værditab og krav om salgsoption, jf. § 9, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi. 13) Oplysninger om, at opstiller ikke er forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption, hvis der ikke anmeldes rettidigt, jf. § 9, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi. 14) Mulighed for dispensation fra anmeldelsesfristen, jf. § 10 i lov om fremme af vedvarende energi. 15) Anmeldelsesgebyr, jf. § 9, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi. 16) Kontaktoplysninger på opstiller, herunder mail og telefonnummer. 17) Liste og oversigtskort over, hvilke beboelsesejendomme som er registeret til beboelse i BBR, der er beliggende i en afstand af op til a) seks gange vindmøllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, og b) 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.
Stk. 2. Energistyrelsen udarbejder listen og oversigtskortet i stk. 1, nr. 17, til opstiller, jf. § 6, stk. 3.