BEK 718/2024 · Bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden
BEK 718/2024 Art. 24
Beskikkelse af medlemmer til taksationsmyndigheden
Taksationsmyndighedens formænd afholder mindst to gange årligt et møde med deltagelse af sekretariatet. Sekretariatet står for indkaldelse, afholdelse og opfølgning på møderne. Formændene afgør i hvilket omfang, der er behov for, at de sagkyndige deltager i mødet.
Stk. 2. Mødernes formål er at drøfte taksationsmyndighedens virke, herunder at sikre en ensartet praksis ved taksationerne. Der kan ikke træffes beslutninger om konkrete taksationssager på mødet.
Stk. 3. Både formænd og sekretariatet kan anmelde punkter til drøftelse på mødet. Sekretariatet udarbejder udkast til dagsorden til møderne, jf. stk. 1, efter aftale med taksationsmyndigheden.
Stk. 4. Sekretariatet udarbejder et beslutningsreferat fra møderne, der efter deltagernes godkendelse sendes til alle medlemmer af taksationsmyndigheden.
Stk. 5. Ikke-deltagende medlemmer har pligt til at orientere sig i referaterne.