Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 707/2024 · Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

BEK 707/2024 Art. 22

Studieordning

In KraftAmtlicher Text

Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag og fag i grundfagligheden inklusiv valgfag, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. 3) Betingelser for godkendelse af hvert praktikforløb og procedurer i forbindelse med indstillinger fra praktikskoler. 4) Mulighed for praktik på ansættelsesskole. 5) Professionsprøven efter fjerde praktikforløb. 6) Den lærerfaglige bacheloreksamen. 7) Merit.

Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om og beskrivelser af følgende: 1) De enkelte læreruddannelsessteders særpræg, herunder eksempelvis uddannelses- og studiemiljøets identitet og kultur samt muligheden for profillinjer og talentforløb. 2) Professionshøjskolens udbud af undervisningsfag og valgfag. 3) Tilrettelæggelsen af undervisningen i grundfagligheden i stamhold, jf. § 8. 4) Tilrettelæggelsen af integreret praktik, herunder hvordan ansvaret for de enkelte praktikforløb konkret er fordelt mellem undervisningsfag og grundfagligheden. 5) Tilrettelæggelse af den lærerfaglige bacheloreksamen. 6) Undervisnings- og arbejdsformer, herunder arbejdsformer, der går på tværs af grundfagligheden, undervisningsfag og praksis samt portfolio eller andre lignende metoder til systematisk samling af studieprodukter, refleksioner m.v. 7) Dimensionering af fag. 8) Praksis for dispensation fra adgangskrav til undervisningsfag. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt og fremmøderegistrering, og konsekvenser ved manglende opfyldelse heraf og mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder tydelige mobilitetsvinduer for studieophold og praktik i udlandet. 11) Mulighed for skolebaseret læreruddannelse/trainee-ordninger. 12) Mulighed for tværprofessionelle forløb. 13) Meritlæreruddannelsen. 14) Overgangsregler.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne, når usædvanlige forhold taler derfor.