Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 707/2024 · Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

BEK 707/2024 Art. 16

Prøver og eksamener

In KraftAmtlicher Text

I løbet af første studieår afholdes en intern prøve (førsteårsprøve), der skal bestås inden udgangen af den studerendes andet studieår. Prøven skal gå på tværs af grundfagligheden og første undervisningsfag, inklusiv praktik.

Stk. 2. Undervisningsfag, jf. § 9, stk. 1, afsluttes med ekstern eksamen. Eksamen i matematik, dansk og sprogfag skal indeholde en skriftlig og en mundtlig eksamen, og der gives særskilte karakterer for hhv. den skriftlige og den mundtlige præstation, som begge skal være bestået. Eksamen i hvert af de øvrige undervisningsfag tilrettelægges med en variation af forskellige prøveformer, og der gives en samlet karakter for præstationen.

Stk. 3. Tre af de fire obligatoriske fag, jf. § 7, stk. 1, nr. 1-3, afsluttes med ekstern eksamen.

Stk. 4. Dansk som andetsprog, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, afsluttes med intern eksamen.

Stk. 5. Valgfaget svømning afsluttes med intern eksamen. De øvrige valgfag afsluttes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen.

Stk. 6. Alle eksamener bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Dog med undtagelse af dansk som andetsprog i grundfagligheden og valgfag, der bedømmes med ”bestået/ikke-bestået”.