BEK 698/2024 Art. 1

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) »Center for Arbejdsskader«: den grønlandske afdeling af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 2) »At skaden er anmeldt«: at skaden er anmeldt enten til den sikringspligtige arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab, herunder selvforsikrede enheder, jf. lovens § 52, stk. 5, eller til Center for Arbejdsskader. 3) »Behandling«: enhver form for medicinsk og lægelig indikeret sygebehandling, herunder optræning, der er nødvendiggjort af en arbejdsskade, jf. lovens § 5. 4) »Hjælpemiddel«: Ethvert hjælpemiddel, herunder proteser, der er nødvendiggjort af en arbejdsskade, jf. lovens § 5. 5) »At sagen er under behandling«: At sagen behandles i arbejdsulykkesforsikringsselskabet, herunder i selvforsikrede enheder, jf. lovens § 52, stk. 5, eller i Center for Arbejdsskader frem til den samlede afgørelse om erstatning m.v., jf. lovens § 15. Ved hjemvisning af en påklaget afgørelse fra Ankestyrelsen til Center for Arbejdsskader, anses sagen for at være under behandling, indtil Center for Arbejdsskader træffer ny afgørelse om erstatning m.v. Genoptages spørgsmålet om betaling af udgifter til behandling og hjælpemidler, jf. lovens § 47, er sagen under behandling fra anmodningen om genoptagelse eller Center for Arbejdsskader meddelelse om genoptagelse og indtil Center for Arbejdsskader træffer ny afgørelse, jf. dog § 7, stk. 2. Har Center for Arbejdsskader i forbindelse med en tidligere afgørelse i sagen besluttet at genoptage sagen med henblik på betaling af udgifter efter lovens § 14, er sagen under behandling fra Center for Arbejdsskader fastsatte dato for sagens genoptagelse, og indtil Center for Arbejdsskader træffer ny afgørelse. 6) »Fremtidige udgifter til behandlinger og hjælpemidler for en afgrænset periode«: Udgifter til behandling m.v., som skønnes at være afsluttet inden for en afgrænset periode, og udgifter til hjælpemidler, som det skønnes, at tilskadekomne har behov for i en afgrænset periode. 7) »Permanente fremtidige udgifter til behandling og hjælpemidler«: Udgifter til behandling m.v., som skønnes at være permanente, og udgifter til hjælpemidler, som det skønnes, at tilskadekomne har et permanent behov for.