Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 608/2024 · Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne, eller af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne

BEK 608/2024 Art. 1

Indledende bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en borger, der er folkeregistreret på Færøerne, anbringes i et døgnophold i et tilbud efter lov om social service eller barnets lov i Danmark som led i: 1) Gennemførelsen af en varetægtsfængsling hvor afgørelse herom er truffet af Retten på Færøerne, eller af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne. 2) Fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne, eller af Østre Landsret eller Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, når justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter § 78 i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne har bestemt, at den dømte anbringes på en institution i Danmark.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophører med at finde anvendelse, når: 1) Varetægtsfængslingen ophører. 2) Bestemmelsen eller vilkåret i dommen om ophold eller anbringelse i institution, der danner grundlag for anbringelsen, ophører. 3) Den færøske myndighed træffer afgørelse om, at der skal ske anbringelse i et tilbud på Færøerne.