BEK 605/2024 Art. 8
Personer omfattet af sikringsgruppe 1 har ved behandling hos praktiserende speciallæge, inden for hvis speciale der ikke findes overenskomst, ret til tilskud med 4/5 af regningens beløb, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Der kan dog højst ydes 80 kr. for den første konsultation og 30 kr. for hver efterfølgende konsultation i samme sygdomstilfælde. Inden for 12 på hinanden følgende måneder ydes højst 260 kr. til konsultationer i hvert speciale. For operation ydes refusion til første konsultation med et beløb på indtil 100 kr.
Stk. 3. Bopælskommunen udbetaler tilskuddet på vegne af regionsrådet. For at få tilskuddet udbetalt skal patienten fremsende en kvitteret og specificeret regning til kommunen.