BEK 605/2024 Art. 5
Personer omfattet af sikringsgruppe 1 har ret til vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge eller klinik, jf. §§ 1-3.
Stk. 2. Personer omfattet af sikringsgruppe 1, der er bosat på øer, hvor der ikke er læge eller klinik, og personer, der af registreringsmæssige årsager ikke kan tilmeldes en læge eller klinik, har adgang til at søge behandling hos enhver alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1-3, og stk. 5 og 6.
Stk. 3. Personer omfattet af sikringsgruppe 1 har ret til at søge vederlagsfri behandling hos enhver alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1-3, og stk. 5 og 6, i tilfælde af pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, hvis personen opholder sig midlertidigt uden for den valgte læges praksisområde, eller hvis det er en anden person end den sikrede selv, der skaffer adgangen til lægen.