BEK 583/2024 Art. 29
Tilladelse til videnskabelige forsøg med ikke EU-godkendte fodertilsætningsstoffer
Ansøgning om tilladelse til anvendelse af ikke EU-godkendte fodertilsætningsstoffer i videnskabelige forsøg skal indgives til Fødevarestyrelsen ved brug af det ansøgningsskema, som kan tilgås via Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde ansøgningsskemaet, jf. stk. 1, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet, samt relevant dokumentation. Fødevarestyrelsen kan om nødvendigt anmode om supplerende oplysninger til ansøgningen.
Stk. 3. Ansøgning om tilladelse, jf. stk. 1-2, skal senest være indgivet 60 kalenderdage, før det videnskabelige forsøg igangsættes. En ansøgning anses først for indsendt, når samtlige relevante oplysninger er modtaget i Fødevarestyrelsen.
Stk. 4. Videnskabelige forsøg må ikke igangsættes før tilladelsen er modtaget, og det ikke EU-godkendte fodertilsætningsstof må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i tilladelsen.