BEK 562/2024 · Bekendtgørelse om tilskudspulje til fremme af energieksportindsatsen
BEK 562/2024 Art. 16
Udbetaling af tilskud
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger. Regnskabet skal være underskrevet af tilsagnsmodtageren og være vedlagt en liste over regnskabsbilagene.
Stk. 2. Udgør tilskudsbeløbet under 250.000 kr., skal regnskabet vedlægges kopi af regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, samt en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning.
Stk. 3. Udgør tilskudsbeløbet 250.000 kr. eller derover, skal regnskabet vedlægges en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning og revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen.
Stk. 4. Udgør tilskudsbeløbet 250.000 kr. eller derover, skal oplysningerne i ansøgningen om udbetaling og regnskaberne revideres af en godkendt revisor.