BEK 562/2024 · Bekendtgørelse om tilskudspulje til fremme af energieksportindsatsen
BEK 562/2024 Art. 14
Udbetaling af tilskud
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes af tilsagnsmodtager til Energistyrelsen på ansøgningsskema, som kan rekvireres på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk.
Stk. 2. Tilskud udgøres af det beløb, der fremgår af tilsagnet.
Stk. 3. Ansøgningen skal indsendes til Energistyrelsen efter projektets afslutning, dog senest 30 dage efter projektets afslutning.
Stk. 4. Udbetaling af tilskud er betinget af følgende betingelser: 1) Det efter Energistyrelsens anvisninger dokumenteres, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, og at alle udgifter er afholdt. 2) Der til ansøgningen vedlægges en rapport om projektet og dets resultater. 3) Der indsendes eventuelle andre oplysninger, som kan have betydning for Energistyrelsens udbetaling af tilskud.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud sker til tilskudsmodtagerens NemKonto.
Stk. 6. Tilskuddet kan efter skriftlig anmodning fra tilskudsmodtager, tillige udbetales til et pengeinstitut eller lignende.