Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 556/2024 · Bekendtgørelse om tilskud under programmet SMV:Digital

BEK 556/2024 Art. 8

Rådgivere

In KraftAmtlicher Text

Operatøren for SMV:Digital kan godkende en rådgiver til at udføre rådgivningsarbejde i SMV:Digital. Kun godkendte rådgivere, som er optaget i SMV:Digitals rådgiverdatabase, må udføre rådgivningsopgaver i SMV:Digital.

Stk. 2. Rådgiverdatabasen administreres af operatøren for SMV:Digital, der har til opgave at godkende rådgivere, § 2, nr. 5, til at udføre rådgivningsarbejde i SMV:Digital. Godkendte rådgivere optages i rådgiverdatabasen.

Stk. 3. En rådgiver skal yde uvildig rådgivning og må ikke have sammenfaldende økonomiske eller personlige interesser med virksomheden som rådgives.

Stk. 4. En rådgiver skal, med afsæt i støttemodtagers konkrete behov, rådgive om it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger som en del af projektet.

Stk. 5. En rådgiver skal bekræfte eller opdatere sit CV mindst hver 6. måned.

Stk. 6. En rådgiver skal have deltaget i SMV:Digitals obligatoriske informationsmøde for rådgivere inden for 3 måneder efter optagelse i rådgiverdatabasen for at kunne udføre rådgivningsopgaver i SMV:Digital.

Stk. 7. Operatøren for SMV:Digital kan ekskludere en godkendt rådgiver fra databasen, hvis rådgiveren tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til denne bekendtgørelse, samt pligter over for enten støttemodtager eller over for SMV:Digital. En ekskluderet rådgiver kan ansøge om fornyet godkendelse og optagelse i SMV:Digitals rådgiverdatabase efter 12 måneder. Operatøren for SMV:Digital kan nægte at godkende en rådgiver, som ikke besidder de fornødne kompetencer og erfaring, eller som groft eller i gentagne tilfælde har tilsidesat sine forpligtelser.