Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 556/2024 · Bekendtgørelse om tilskud under programmet SMV:Digital

BEK 556/2024 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Virksomhed: Enhver juridisk enhed med dansk CVR-nummer uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet. 2) SMV: En dansk virksomhed, som beskæftiger op til 249 fuldtidsansatte, og som enten har en årlig omsætning på maksimalt 50 mio. euro eller en årlig balance på maksimalt 43 mio. euro. 3) Partnervirksomheder: Virksomheder, som selskabsmæssigt er forbundet med hinanden, ved at den ene besidder 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed. Partnervirksomheders ansatte og finansielle oplysninger indgår forholdsmæssigt på grundlag af ejerandelen ved opgørelsen af, hvorvidt en ansøgervirksomhed opfylder SMV-definitionen. 4) Fuldtidsansatte: Antallet af ansatte i virksomheden omregnet til årsværk. Årsværk opgøres ved at tage et gennemsnit af de registrerede årsværk på cvr.dk, som indgår i virksomhedens seneste regnskabsperiode. Ejere, som er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden, men som ikke modtager fast løn, kan tilsammen maksimalt tillægge ét årsværk i beregningen. 5) Rådgiver: Person ansat i en virksomhed, der opererer på kommercielle vilkår, og besidder relevante kompetencer og erfaring inden for et eller flere områder omhandlende digitalisering, automatisering og e-handel. 6) Systemintegrator: En virksomhed, der opererer på kommercielle vilkår, og som sælger og integrerer maskiner samt besidder relevante kompetencer og erfaring inden for integration og rådgivning om ibrugtagning af robotter. 7) Robot: Maskine som kan programmeres til at udføre forskellige opgaver og med forskellige formål. 8) Operatør: Leverandør, som efter offentligt udbud har indgået kontrakt med Digitaliseringsstyrelsen om SMV:Digital og opgaverne: sagsforberedende arbejde, ansøgningssystem og kommunikation.