BEK 537/2024 · Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
BEK 537/2024 Art. 10
Attestering, auditering og kontrol af besætninger
Primærproducenten må først levere under Dyrevelfærdsmærket, når et akkrediteret certificeringsorgan har attesteret, at besætningen opfylder de relevante krav i § 8, stk. 1, eller § 9 fastsatte betingelser for at producere under Dyrevelfærdsmærket, og denne attestering er registreret i CHR.
Stk. 2. Når et akkrediteret certificeringsorgan har attesteret en besætning, jf. stk. 1, skal certificeringsorganet indberette dette til Fødevarestyrelsen med angivelse af besætningsejerens navn og adresse, besætningens CHR-nr., samt hvilket niveau besætningen er attesteret til, jf. § 6.
Stk. 3. Primærproducenter skal auditeres én gang om året.
Stk. 4. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, attesteringen og auditeringen skal opbevares af primærproducenten i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.
Stk. 5. Udgifter til auditering og attestering afholdes af primærproducenten.