BEK 533/2024 Art. 8
Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem. Ved beliggenhedskommunen forstås kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor børne- og ungehjemmet med det tilknyttede specialundervisningstilbud er beliggende.
Stk. 2. Beliggenhedskommunen aftaler mellemkommunal refusion for betalinger efter stk. 1 med den kommune, som udgiften til folkeskolens undervisning mv. for den pågældende elev endeligt påhviler, jf. §§ 1 eller 7, stk. 1.
Stk. 3. Aftaler om refusion, jf. stk. 2, skal bl.a. omfatte aftaler om udgiftens størrelse, forfaldsdag, ophør og ophævelse af aftalen. Aftalerne skal indgås, før barnet begynder i specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.