BEK 527/2024 Art. 17
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2019/1013 af 16. april 2019 om forhåndsanmeldelse om sendinger af visse kategorier af dyr og varer, der indføres til Unionen.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis overtrædelsen vedrører flytning eller indførsel af bier eller avlsmateriale fra bier.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.