BEK 527/2024 Art. 12
Anmodninger til Fødevarestyrelsen om at få udstedt et dyresundhedscertifikat til sendinger af akvakulturdyr på baggrund af klinisk inspektion, som embedsdyrlægen allerede har foretaget inden for de seneste 7 dage, jf. artikel 16, i forordning (EU) 2020/990, skal indgives via www.fvst.dk/kontakt, senest kl. 9.00 én arbejdsdag før flytningen.
Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte anmodning skal indeholde oplysninger om IMSOC-referencenummeret på det dyresundhedscertifikat, der skal ledsage hver sending under flytningen fra Danmark, samt eksportnummer for den oprindelige anmodning, der blev indgivet i henhold til § 8, stk. 1.
Stk. 3. De i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2020/990, nævnte fortegnelser skal vedlægges anmodningen.