BEK 509/2024 · Bekendtgørelse om Nemrefusion
BEK 509/2024 Art. 7
Tilsyn, regnskab og revision m.v. af Nemrefusion
KOMBIT A/S’ øvrige aktiviteter skal være klart adskilt såvel økonomisk som opgave- og driftsmæssigt fra Nemrefusion.
Stk. 2. KOMBIT A/S skal sørge for, at der hvert år af en uafhængig revisor udarbejdes en revisionserklæring for Nemrefusion-løsningen og alle dens komponenter, herunder om løsningen er sikker og indeholder nødvendige og tilstrækkelige sikkerhedsprocedurer til at modtage, behandle og videresende elektroniske meddelelser. KOMBIT A/S har pligt til at indsende genpart af revisionserklæringen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 3. KOMBIT A/S har pligt til at indsende genpart af revisionspåtegningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sammen med det påtegnede årsregnskab.
Stk. 4. KOMBIT A/S har pligt til at underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om revisorskift.
Stk. 5. KOMBIT A/S er forpligtet til at opbevare dokumentation for, at KOMBIT A/S’ meddelelser til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om opfyldelse af de forpligtigelser, der følger af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), er rigtige.